Gastronomisk velsmag

fra Langeland

Eksklusive forretningsmøder​

Skabt med kærlighed

De kulinariske oplevelser på Tranekær giver dig velsmag i mange former. Alle retter tilberedes af sæsonens bedste råvarer fra Langeland. Når du booker et jagt eller businessophold sørger vi for at forkæle dine smagsløg. Vores kok Christian Pichardt skaber enestående madoplevelser, uanset om det er en treretters vildtmenu, lækre frokostmenuer eller god, gedigen biksemad til fasanjagten.

​Du kan til enhver tid fremsende særlige ønsker, så skal vi gøre vores bedste for opfylde dem, uanset om din chef drømmer om brisler eller pighvar. Nyd smagen af eksklusiv slotsgourmet serveret med de bedste vine, den smukkeste udsigt og i slottets overdådige stuer. Maden på Tranekær er skabt med kærlighed til gården, landet og havet.

Mødemenuer

Når vi siger, at vores businessmøder er eksklusive, gælder det selvfølgelig også forplejningen. Et bestyrelsesmøde, der strækker sig over flere dage, kræver masser af god kaffe, frugt, lækre frokostanretninger og små kulinariske overraskelser. Vores mødemenuer skifter efter sæson, men tilberedes altid med respekt for de lokale råvarer.

jagtmenuer

Der er ikke noget bedre end at sætte sig til et veldækket bord efter en lang dag ude i naturen. Vores jagtmenuer udskiftes løbende efter tidens råvarer og kokkens humør. Men det meste kan lade sig gøre og vi tilbereder alt fra sublime jagtgryder til eksklusive 3-retters menuer. Eller hvad du ellers drømmer om. Alt serveres naturligvis med gode vine.

Overdådigt tilkøb

Gastronomien på Tranekær er sublim. Skulle du have ekstraordinære ønsker om dyrere vine mm, kan det også lade sig gøre. Drømmer din chef om kaviar, trøfler eller kandiserede valnødder? Er din vigtigste kunde vild med luksus hotdogs? Send en forespørgsel, så går vi langt for at opfylde dine ønsker.

Undskyld hr.

Må vi byde Dem et glas af Grevindens Kirsebærvin? Den bliver skabt efter familiens gode, gamle opskrift fra Lerchenborg Slot, og produceret i topmoderne faciliteter. Det gør vi for at sikre, at smag, farve og kvalitet altid er ensartet og sublim, før vinen tappes på flasker. Vinen er som skabt til at nyde i julemåneden, og er delikat til desserter eller som velsmagende værtindegave. Smager også dejligt afkølet på en varm sommerdag.

Hold strategimøde

i Riddersalen

Book businessophold alt INKLUSIV

Kr. 3.995,- eks. moms

​TRANEKÆR SLOT LANGELAND